Der genereres ofte store mængder overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, og er jorden forurenet eller er det ikke muligt at opbevare og genbruge den rene jord, så skal jorden som regel køres væk fra byggepladsen eller anlægsområdet.
Uanset om jorden er forurenet eller forventet ren, dokumenteret eller udokumenteret, kan du bortkøre jorden til ét af RGS Nordics mange modtageanlæg. Og selvom du evt. har aftalt bortkørsel med en vognmand, opfordrer vi altid entreprenører og bygherrer til at rette henvendelse til os, da vi kan give dig adgang til vores kundeportal, hvor du kan se alle dine vejninger, inklusiv vejebilleder, analyserapporter m.m.
Vi tager imod, håndterer og renser forskellige typer af overskudsjord på vores behandlingsfaciliteter. Dette inkluderer både ren jord, lettere forurenet jord samt forurenet jord. Vores rensningsproces for forurenet jord er baseret på biologiske metoder, og vi sikrer fuld sporbarhed for alle jordfraktioner. Herudover sørger vi for omfattende analysedokumentation, der muliggør korrekt genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse af overskudsjorden efterfølgende.
Med 30 års erfaring og dedikation til miljøvenlige løsninger sikrer vi, at din jordhåndtering håndteres professionelt og ansvarligt. Som kunde kan du nemt og sikkert bortkøre din jord til RGS Nordics modtageanlæg, hvor vi tager os af hele processen.
Bortkørsel af jord refererer til processen med at fjerne jord fra et sted og transportere det til en anden destination. Står du med meget jord, der skal bortskaffes, så kan du nemt bortkøre det til ét af RGS Nordics mange modtageanlæg som tager imod, håndterer og renser de fleste typer af overskudsjord.
Bortkørsel af jord kan være nødvendigt i mange forskellige situationer, herunder byggeprojekter, landskabspleje, og landbrug. Bortkørsel af jord er ikke kun vigtigt for at holde byggepladser rene og organiserede, men det er også afgørende for at sikre, at jorden behandles på en miljømæssig forsvarlig måde. Meget jord kan være forurenet og ren jord kan ofte genbruges eller genanvendes i stedet for at blive kørt direkte til deponi.
Hos RGS Nordic finder du nogle af landets førende specialister inden for professionel jordflytning, jordhåndtering, jorddisponering og jordrensning. Som kunde hos RGS Nordic får du adgang til Danmarks mest omfattende netværk af modtage- og behandlingsanlæg samt afsætningsprojekter. Dette sikrer en nem og effektiv bortskaffelse af din overskudsjord, uanset hvor i landet dit projekt ligger.
Hos RGS Nordic er vi stolte af vores tilgang til jordhåndtering, som inkluderer samarbejde med markedets ledende aktører om mere bæredygtig jordhåndtering, genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse gennem for eksempel jordstabilisering eller jordvoldsprojekter. Vi tilbyder ligeledes som noget helt nyt jordvask af ren jord i København og anvendelse af jord i digeprojekter til kystsikring.
Prisen på bortkørsel af jord varierer afhængig af projektets placering og distance til vores nærmeste RGS Nordic jordmodtageanlæg. Et andet parameter, der påvirker prisen, er om din jord er forurenet eller forventet ren. Ren jord er billigere at køre væk fra byggepladsen end jord til kartering. Er der brokker i jorden eller er jorden våd, kan dette også påvirke prisen. Du kan til enhver tid se gældende priser på modtagelse af jordfraktioner her på hjemmesiden eller kontakt os for en prisaftale ved bortkørsel af større jordmængder. RGS Nordic kan også være behjælpelig med organisering af bortkørsel af din jord gennem vores omfattende vognmandsnetværk og bistå med jordanmeldelse og prøvetagning af jorden, der tilsammen kan reducere den samlede pris på bortkørsel og efterfølgende behandling af din overskudsjord.
Vores jordhåndteringseksperter står klar til at tilbyde rådgivning og vejledning ved opstart af dit byggeprojekt. Vi kan assistere i alle projektets faser, fra kontakten med myndighederne og de indledende jordprøver til opgravning og genopretning af området. Læs meget mere om vores generelle håndtering af jord her.
Hos RGS Nordic har vi kapacitet til at håndtere store mængder jord, også udokumenteret jord, som er jord, hvor forureningsgraden ikke er kendt før opgravning og løbende bortkørsel. Der er således ikke foretaget analyser forud for håndteringen. Læs meget mere om forurenet jord her.
På vores miljøgodkendte jordmodtageanlæg har vi tilladelse til at modtage de fleste typer jord til kartering. Karteringsprocessen indebærer modtagelse, håndtering, analyse og sortering af jorden. Efter analyserne vil jorden enten blive genanvendt, nyttiggjort eller renset, afhængig af prøveresultaterne.