Tak for din ansøgning om et job hos RGS Nordic A/S.
I forbindelse med rekruttering hos RGS Nordic A/S (”RGS”, “vi”, ”os” eller ”vores”) behandler vi dine personoplysninger som anført i denne politik. RGS er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, der indsamles i forbindelse med vores ansættelsesprocedure.
Vi behandler de personoplysninger, som fremgår af din ansøgning og dit CV samt eventuelle bilag med henblik på at evaluere din ansøgning. Hvis du indkaldes til en samtale, vil vi indsamle og evaluere de oplysninger, som du giver i den forbindelse. Grundlaget for vores behandling af dine personoplysninger er din ansøgning om indgåelse af en ansættelseskontrakt med RGS, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, samt vores legitime interesse i at behandle oplysninger, du selv har givet os, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Herudover, kan vi søge på internettet efter relevant og tilgængelig information, herunder også indhold på sociale medier. Vi vil typisk se efter information om dine tidligere ansættelsesforhold, aktivitet, kompetencer, performance såvel som din generelle fremtræden. Behandlingen af personoplysningerne, der indsamles som led i testen, foretages på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, da vi har en legitim interesse i at finde de bedst egnede kandidater til den pågældende stilling.
Såfremt den pågældende stilling kræver, at du gennemfører personlighedstests eller lignende, vil du blive informeret herom, når vi har behandlet din ansøgning. Resultaterne af sådanne tests behandles fortroligt, men indgår i vores bedømmelse af din ansøgning. Grundlaget for denne behandling er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
I visse tilfælde kan du – på et senere stadie i rekrutteringsforløbet – endvidere blive bedt om at aflevere en kopi af din straffeattest og børneattest afhængigt af den pågældende stilling som led i forfølgelsen af RGSs berettigede interesse, som klart overstiger hensynet til dig som registreret, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f og databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 2. led. Vi vil alene bede om og behandle straffeattest, hvis vi er forpligtet til dette eller det i øvrigt er nødvendigt, for at besidde den stilling du søger, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, og sådanne personoplysninger vil blive behandlet fortroligt. Din straffeattest bliver som udgangspunkt slettet umiddelbart efter fremvisning, hvis denne er ren. Hvis den indeholder anmærkninger, vil vi konkret tage stilling til indholdet i forhold til den stilling du søger og behovet for opbevaring.
Som en del af vores evaluering af dig og din ansøgning kan det være, at vi indhenter referencer fra dine tidligere og/eller nuværende arbejdsgivere. Vi indhenter kun referencer fra personer du har angivet i din ansøgning eller har oplyst os. Grundlaget for behandlingen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Indebærer den søgte stilling et finansielt ansvar (fx bogføring eller revision) kan vi – efter en konkret vurdering – indhente oplysninger om din kreditvurdering. Grundlaget for denne behandling er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Vi anbefaler, at din ansøgning ikke indeholder følsomme personoplysninger, som fx personoplysninger, der afslører racemæssig eller etnisk baggrund, religion, fagforeningsmedlemskab, seksualitet, helbredsoplysninger mv. Hvis varetagelsen af en stilling undtagelsesvis stiller særlige krav til helbredsmæssige forhold, vil vi – efter konkret vurdering – behandle sådanne personoplysninger i overensstemmelse med vores arbejdsretlige forpligtelser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b og artikel 9, stk. 2, litra f og/eller databeskyttelsesloven § 12.
Hvis du bliver tilbudt en stilling hos RGS, vil din ansøgning samt yderligere relevante personoplysninger, der indsamles i forbindelse med ansættelsesproceduren, blive opbevaret i din personalemappe hos os.
Hvis du ikke tilbydes en stilling, opbevarer vi din ansøgning og eventuelle yderligere personoplysninger, der indsamles i forbindelse med ansættelsesproceduren, i en periode på 6 måneder efter vores afslag, medmindre du har givet dit samtykke til en længere opbevaring af sådanne personoplysninger.
Dine personoplysninger kan blive overladt til tredjeparter (databehandlere), der leverer relevante ydelser til RGS på baggrund af et kontraktuelt forhold, som fx udbydere af rekrutteringssystem og personlighedstests. Sådanne leverandører vil kun behandle personoplysninger på baggrund af en databehandleraftale og i overensstemmelse med vores instruks.
Dine personoplysninger kan også blive delt med vores koncernselskaber til administrative formål.
Hvis dine personoplysninger overføres til databehandlere, som er etableret i lande uden for EU/EØS, herunder enheder i koncernen, der ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, vil en sådan overførsel være baseret på EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser og/eller EU-US Data Privacy Framework.
Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet som led i vores ansættelsesprocedure. Tilbagekaldelse af dit samtykke vil have virkning for den fremtidige behandling af dine personoplysninger, men påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykket inden tilbagekaldelsen. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, kan du kontakte os som angivet nedenfor.
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og den videre behandling af dine personoplysninger. Du har derudover ret til at bede om, at behandlingen af dine personoplysninger begrænses, at dine personoplysninger berigtiges, herunder fuldstændiggøres, såfremt dette er nødvendigt, eller at dine personoplysninger slettes i visse tilfælde.
Under særlige omstændigheder kan du også bede om at få en kopi af dine personoplysninger i et velstruktureret, almindeligt og maskinlæsbart format samt bede os om at transmittere de personoplysninger, som du har givet os, til en anden dataansvarlig.
Ønsker du at udøve nogle af disse rettigheder, eller har du spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os.
Som dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger kan vi kontaktes på:
RGS Nordic A/S
CVR-nr. 15084790
Selinevej 4, 2300 København S, Danmark
E-mail: info@rgsnordic.com
Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os på info@rgsnordic.com. Du kan også indgive en klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, telefonnummer +45 33 19 32 00, e-mail dt@datatilsynet.dk.
Tilmeld dig RGS Nordics nyhedsbrev og få tilsendt nyheder om relevant brancheinformation, cirkulære materialer, anlægsnyt og salg af materialer.