Stabilgrus er et grusgravsmateriale bestående af sten og sand, der er knust til fraktionen 0-32 mm, med en vægtfylde på 1,70. Stabilgrus anvendes som et stærkt og bærende underlag eksempelvis til anlægning af indkørsler eller til områder med tungere trafik.
Stabilgrus er naturmaterialet til et bredt udvalg af såvel større og mindre anlægsprojekter. Uanset om du skal anlægge en indkørsel eller kilometerlange ledningsgrave, er stabilgrus det bærende element, der sikrer langvarig stabilitet og holdbarhed. RGS Nordic fører stabilgrus, primært til erhvervssalg, på udvalgte anlæg.
Stabilgrus er en effektiv blanding af sand, småsten, og ofte ler, der sammen skaber en kompakt og stabil base. Typisk indeholder stabilgrus knuste sten op til 32 mm, hvilket er ideelt til komprimering og sikrer en solid bund uden sætninger eller ujævnheder.
Stabilgrus hos RGS Nordic
Det er muligt at købe stabilgrus hos RGS Nordic på udvalgte anlæg. Naturmaterialet stammer fra nærliggende grusgrave og er tilgængeligt på bynære anlæg for at undgå unødig trekantkørsel i forbindelse med anlægs- og byggeprojekter. På anlæg, hvor RGS Nordic ikke forhandler stabilgrus, er det muligt at afhente såkaldte nyttiggørelsesmaterialer som knust beton og knust asfalt med lignende egenskaber og styrke i form bæreevne. Det er altid muligt at se vores natur- og nyttiggørelsesmaterialer til salg samt lagerstatus for materialerne på www.rgsnordic.com/vi-saelger
Anvendelsesmuligheder for stabilgrus
Dette alsidige naturmateriale er uundværligt i mange konstruktioner. Det er særligt effektivt som underlag for fliser, asfalt (vejanlæg), og betonsten, hvor det bidrager til en jævn og stabil overflade, der kan modstå både almindelig færdsel og tungere belastninger som skraldebiler eller leveringskøretøjer. Stabilgrus er som materiale specielt egnet til dræning, da det hjælper med at lede vand væk fra overfladen og forhindre skader forårsaget af vandophobning.
Fordele ved stabilgrus
Ja, stabilgrus er som materiale ofte nødvendigt, særligt når du skal anlægge flisebelægninger, indkørsler eller vejanlæg, der skal bære tungere belastninger, der kræver effektiv dræning. Det bruges til at skabe et fast og stabilt underlag, som forhindrer, at belægningen synker eller forskubber sig over tid. Stabilgrus kan dog ofte erstattes med nyttiggørelsesmaterialer som knust beton, knust asfalt og knust beton og tegl, der prismæssigt er billigere og erstatter anvendelsen af råstoffer fra grusgrave.
Som alternativer til stabilgrus kan du anvende nyttiggørelsesmaterialer som knust beton, knust asfalt, eller knust beton og tegl der består af genbrugte materialer som gamle ødelagte mursten, asfalt, tegl og beton. Disse alternativer tilbyder ofte lignende styrke og dræningsegenskaber som traditionelt stabilgrus og sparer naturen for anvendelse af nye råstoffer.
Tykkelsen på laget af stabilgrus afhænger af det projekt, du arbejder med. For almindelige gangstier eller mindre belastede områder anbefales et lag på 12-15 cm, mens tungere belastede områder som indkørsler kan kræve op til 30 cm for at sikre tilstrækkelig stabilitet og bæreevne.
Ja, stabilgrus er drænende. Det hjælper med at lede vand væk fra overfladen og forhindrer vandophobning. Dette er særligt vigtigt i områder, hvor god dræning er nødvendig for at undgå vandskader og for at sikre, at underlaget forbliver stabilt og funktionelt over tid.
Varenummer: 2550
Materialer til salg, Nyttiggørelsesmateriale
Varenummer: 2500
Materialer til salg, Nyttiggørelsesmateriale
Varenummer: 2600
Materialer til salg, Nyttiggørelsesmateriale
Tilmeld dig RGS Nordics nyhedsbrev og få tilsendt nyheder om relevant brancheinformation, cirkulære materialer, anlægsnyt og salg af materialer.